print Print

Nufarms historie - Nufarm Denmark

Nufarms historie



Vores historie

Nufarm blev grundlagt i Melbourne i Australien i midten af 1950'erne. Grundlæggeren Max Fremder begyndte med at sælge phenoxysyrer til professionelle maskinstationer, der udførte plantebeskyttelsesarbejde i delstaten Victoria og fik hurtigt et ry for fortrinlig kundeservice og god kvalitet.

Virksomheden flyttede i 1972 til sin nuværende placering, hvor hovedkontoret ligger ved Laverton North. Tæt ved hovedkontoret ligger også Nufarms største fabrik. Fra midten af 1980'erne frem til begyndelsen af 2000 var Nufarm et datterselskab til den nye New Zealandske virksomhed Fernz Corporation. Nufarms plantebeskyttelses-virksomhed fortsatte med at vokse og ekspanderede i løbet af denne periode til en række byer i udlandet igennem 1990'erne.

I 2000 flyttede Fernz Corporation sit virksomhedshovedsæde fra New Zealand til Australien og skiftede navn til Nufarm Limited. Efterfølgende har virksomheden fokuseret på at opbygge en global platform til sin kernevirksomhed, plantebeskyttelsesmidler, og har afhændet diverse industri- og specialkemikalieforetagender.

Forskellige opkøb og en fast, organisk tilvækst har gjort det muligt for virksomheden at ekspandere hurtigt. Nufarm er nu den niende største virksomhed inden for plantebeskyttelsesmidler i verden med en tydelig lederposition i Australien og med betydelige forretninger i Nord- og Sydamerika, Europa, New Zealand og Asien.